Fordybelse med Yoga, Element Chi Gong og afspænding
Fordybelse med Yoga, Element Chi Gong og afspænding
Find ro midt i kaos
Oplev blodet strømme i hele kroppen
Oplev effekten af en dyb vejrtrækning og en frigjort stemme
Få kontakt til kropsdele du aldrig har skænket en tanke
Få idéer til nye kropslige bevægemønstre i hverdagen
Få idéer til øvelser på farten
Med en afslappet og humoristisk indgangsvinkel vil vi lade kroppen bevæge sig ud i mere og mindre krævende stillinger og gennem rolige bevægelser kombineret med åndedrættet (og indimellem stemmen) styrke og strække kroppens led og muskler.
Deltageren vil blive guidet ind i en dybdeafspænding mange beskriver som absolut salighed første gang de oplever det.
Træningen er særdeles stressforløsende og giver energi og psykisk velvære.
Med regelmæssig træning opnås smidiggørelse af led.
Bedre balance, kredsløb og kropsholdning.
Øvelserne tilpasses altid deltagernes erfaringsgrundlag og behov.
Medbring løstsiddende tøj.
Hvis vejret er til det vil mindst en af seancerne foregå udenfor. Vi vil da mødes et aftalt sted i varmt tøj og tage på en bevægelsesrejse, hvor man får lys i øjnene, mærker fødderne i terrænet. Går i stilhed og bliver bevidst om kroppens bevægemønster. Undervejs bevæger vi os ud i stræk og positurer inspireret af landskabet.
Man opnår god jordforbindelse, roligt åndedræt, får styrket led og knogler og oplever afspænding i moder jords arme.
Maleen Lundvig er uddannet i klassisk sang, kordirektion, massage og har mere end 25 års erfaring med at undervise i yoga. Hun har igennem årene udforsket kroppens bevægemønstre gennem østlig inspirerede bevægelsesformer, afspænding, dans og kropspsykologi. Maleen har udviklet et særligt kontor-yogaprogram, som især tager sig kærligt af skulder, nakke, arme og ryg.
Tidspunkt: Lørdagene 17 juni kl. 10.30-13.30, 12 august kl 10.30-13.30, 26 august kl 10.30-13.30
Prisen for 3 lørdage er 350 kr,
Indbetales på DOF Det grønne område Regn. 9570, konto 11511104